fredag den 29. juni 2012

Gaver!

Jeg har fødelsdag på søndag, men da vi skal til bryllup imorgen, holdt jeg en lille fødselsdag sidste søndag. Bare lige de nærmeste til kaffe og kage. En rigtig hyggelig dag:-) Og heldige mig - se lige hvor fine gaver jeg fik:



Jeg har dog stadig Thomas' og pigernes gave til gode, så der er stadig lidt at pakke op på søndag;-) Ellers bliver det nok bare en stille og rolig dag - mon ikke vi er trætte efter en god fest! Jeg er også ved at være klar til imorgen - outfittet er prøvet og har forsøgt at lave en test-frisure. Jeg er bare overhovedet ikke god til at sætte mit eget hår pænt op - og vil ikke lige ofre 500,- på at få det sat. Det plejer jeg egentlig at betale mig fra, men nu forsøger jeg altså selv. Hvis det bliver ok, kan det være jeg lige tager et billede;-)

God weekend derude;-)

tirsdag den 26. juni 2012

Stol fra storskrald - og tak Lisbeth!


Min far har fundet denne lille lænestol som var sat ud til storskrald. Den var dog i en lidt anden stand - bøgetræ og meget meget falmet rødt betræk (tror oprindeligt den er fra IKEA?). Men stolen er jo egentlig fin nok, så den fik lige lidt sort maling og noget nyt sort Marimekko-stof. Så passer den lissom bedre ind i stuen;-)

Og så vil jeg lige velkommen til de nye læsere - og TAK Lisbeth for det flotte indlæg! Blev så glad og overrasket da jeg klikkede ind på Lisbeths blog tidligere idag og opdagede mine egne billeder og en fin bloganbefaling:-) Kan se der allerede er kommet flere læsere og det er jeg SÅ glad for:-)

lørdag den 23. juni 2012

Pom pom'er og HJÆLP til Instagram...?

Fik lige hængt pom pom'erne op på pigernes værelser i dag og også Bellas fine Bambi lampe. Jeg er vild med den lampe!!
Jeg er så småt kommet igang med Instagram, og hvis I vil følge mig, er mit navn loneibsen. Og så har jeg lige brug for lidt hjælp: hvordan lægger I billederne på bloggen så de ligger i den der fine collage?? Og ikke bare ligger i en lang række. Er der en nem måde at gøre det på, for jeg kan ikke lige greje det! Anyone??
Og god Sct. Hans aften derude - vi har hygget med snobrød med vores gode naboer og børn:-)

onsdag den 20. juni 2012

Pom pom'er

Var heldig at finde disse fine pom pom'er i Søstrene Grene - var ellers ikke så optimistisk, efter jeg kunne de herinde at mange var gået forgæves efter dem. Men man har jo lov at være heldig engang imellem;-)

mandag den 18. juni 2012

Snart fødselsdag!

Jeg har snart fødselsdag så jeg er ved at lave ønskeseddel...


BiBiehl "Bee" charm / HAY sættekasse / HAY sengetøj / Liebe mor-kop / Mads Nørgaard nederdel / 
Line&Jo ring / ByBiehl "Daisy" ørestikker / Carsten Kyster, Helt Enkelt 

lørdag den 16. juni 2012

Og så fik krea-bordet en tur...




Mit krea-bord har længe trængt til en kærlig hånd, så det fik lige resten af malingen fra kommoden. Det var hvidt før, og igen synes jeg det er blevet meget pænere i grå. Og for lige at give bordet lidt "kant" har den fået lidt pink masking tape:-)

Den runde æske på det sidste billede har jeg fundet på Pinterest, og den kan printes lige HER



tirsdag den 12. juni 2012

Smuk gammel kommode i nye klæder





Jeg har været heldig at få en smuk gammel kommode af min moster og onkel, da de ikke havde plads til den i deres nye hjem. Og jeg stod faktisk lige og manglede en kommode til vores repos, så den har fået en gang grå maling (surprise!) og nogle nye greb fra Anne Black. Som flere nok har bemærket så er jeg ret stor fan af grå! Har egentlig ikke lagt så meget mærke til det før, men eftersom jeg nærmest kun lægger grå ting på bloggen, så er det efterhånden gået op for mig. Måske jeg skulle finde en ny yndlingsfarve snart,-) Men jeg synes kommoden er blevet så fin i grå, og passer godt ind med det sorte tapet.
Jeg er ret glad for gamle møbler, og de er næsten allesammen malet hvide - fra min "romantiske periode", men de får et helt andet udtryk med en (grå) farve, som passer bedre ind nu. Så nu bliver der ikke flere gamle hvide møbler - til gengæld en masse gråt. Åbenbart. 
I får også lige et før-billede:

                         



lørdag den 9. juni 2012

Puder til kolde stole



Vores stole kan godt være lidt kolde at sidde på, så jeg har syet puder til dem i filt. Ja altså det er faktisk 1½ år siden jeg syede dem, men nu blev der lige spildt mælk på en af dem, og da de jo ikke kan vaskes, måtte jeg lige lave en ny. Det er selvfølgelig lidt upraktisk, men det er også første gang det har været nødvendigt på 1½ år, så det er okay. Og da jeg synes de puder man kunne købe dertil var ret dyre og knapt så pæne, så syede jeg selv nogle i filt i forskellige grå nuancer (lige dem jeg havde liggende), og med forskellige knapper i hvid, sort og grå. Puden her var heldig og fik en fin stjerneknap i porcelæn fra Louise Maagaard.

onsdag den 6. juni 2012

Rene sager


Så er badeværelset fyldt op med rene sager til gode priser. Føtex har lige nu Rønsbøl til bare 80,-og apoteket havde Rudolph Care Lip Balm til halv pris, og prøver på andre Rudolph produkter. Jeg har ikke prøvet mærket før, men jeg har læst meget godt om det, så jeg glæder mig til at prøve det. Mine øjne er ret sarte så jeg bruger apotekets mascara fra La Roche Posay og den er rigtig god - og i dag var der -20%. Gode, rene sager til rigtig gode priser - I like!

tirsdag den 5. juni 2012

Fars Dag


Faren her i huset har fået en Liebe far-kop, nu hvor han lige har lært at drikke kaffe - så var det jo li'som oplagt;-) (Og så kan det være moren i huset en dag får mor-koppen  - den ønsker hun sig ihvertfald;-)) Og selvom vi jo ikke rigtig mangler kopper, så er den her jo nærmest et must i ethvert børne-hjem!

Min egen far har fået denne bog:

En genial bog, efter min mening. Det er en slags "barnets bog" i voksen udgave, og så skal han selv udfylde den med tekst og billeder fra hans barndom og op til hans voksenliv. Med alle de spørgsmål, som man glemmer at stille, og egentlig gerne vil vide. Jeg ville elske at have haft sådan en bog som mine egne bedsteforældre havde udfyldt, så jeg håber han får den fyldt ud. Jeg vil ihvertfald glæde mig til at læse den - og læse den for pigerne når de bliver store nok. Og mon ikke mormor også får en bog en dag, som hun kan udfylde;-)

mandag den 4. juni 2012

Nye sneaks til Bella


Bella har fået nye fine sneakers fra H&M. Kan slet ikke stå for farverne!

fredag den 1. juni 2012

Den fedeste reol!




Min kollega har lavet den fedeste reol sin sin datter, og jeg har fået lov at vise den frem på bloggen. Jeg synes bare den er så lækker, og jeg overvejer at gøre hende kunsten efter, når Olivia skal have opdateret sin værelse på et tidspunkt. Kasserne er fra Trævarefabrikkens Udsalg og papiret er fra Decorate. Kasserne er skruet sammen,og så står reolen på en plade med ben på gulvet (så man sparer alle hullerne i væggen - smart). Jeg er vild med at kasserne ikke er malet - træet og papiret er så fint sammen!